"Whoever tells the best story, wins. What is their story, by the way?" -- John Quincy AdamsForleden genså jeg filmen "Amistad" om en flok slavers kamp for frihed ved den amerikanske højeste ret i USA i 1839.
Stoppede op over en den her scene, som jeg tror studerende og kommende marketers måske kan lære noget af:
Scenen har nemlig fat i et meget vigtigt princip for stærk branding.
Som man kan høre, handler det her ikke bare om at fortælle facts eller finde på en historie.
Det handler om at komme ind til kernen af hvem man er, hvad man kæmper for og hvorfor man gør det. Motivationen - troen der driver en - er nøglen til at vinde.
Det er allerede veldokumenteret at de virksomheder, der ved, hvem de er og har gjort det klart, hvad de har på hjertet, klarer sig bedre end de virksomheder, der 'bare' vil tjene penge.
Ikke at der er noget galt med at tjene penge, der jo er forudsætningen for virksomhedens fremtidige virke, men penge er ikke et mål, det er et resultat.
Det er altså nemt at komme til at bytte rundt på årsag og effekt.Så hvis din primære motivation er at tjene penge, så pas på du ikke bytter rundt på de to. Eller som Peter Drucker siger:
"Profit for a company is like oxygen for a person. If you don’t have enough of it, you’re out of the game. But if you think your life is about breathing, you’re really missing something."
Der er så mange grunde til at sætte produkter og kommunikation i markedet, men et godt sted at starte er at spørge: "Hvad ønsker jeg min branding skal bidrage til ?"
Det er ikke så meget et spørgsmål om hvad man vil selv have ud af det, som hvad man vil give til andre. Hvad er din 'gave' til verden? Hvad er det for en kamp, der skal stå klart i din fortælling?
Vær ærlig om din motivation for grunden til at du gør det, du gør, vil spille en stor rolle for din succes.
For når stort set alle kan lave det samme, så bliver det springende punkt ikke, hvad du laver, men hvorfor du gør det.
Jeg vil gå så langt som til at sige at et brand er noget nogen tror på.
Hvad der opleves som sandt, er her vigtige end fakta. Det betyder ikke man kan lyve, men tværtimod at din historie rumme en sandhed, som folk kan slutte op om og dyrke.
For som mennesker søger vi hele tiden efter mening og folk er - som de flokdyr vi er - mere tilbøjelige til at tro på og følge den, der tilbyder en tro på noget af højere værdi end tingene i sig selv.
Vi kan simpelthen li' at associere os med mennesker, hvis historier handler om vigtige værdier.
Den bedste grund til at markedsføre noget er derfor, at skabe noget, der virkeligt betyder noget.
At gøre noget meningsfuldt kan her kan være alt fra at hjælpe folk med at fjerne noget de oplever som et 'eksistentielt' problem til at styrke dem i noget de gerne vil i livet
Altså alt fra at fjerne fx tvivl, tøven eller mangel på mod, til at få nogen til at have det sjovt, smile og grine.
Så find ind til kernen af hvem du er og hvad du virkeligt tror på som en sag, der er værd at kæmpe for.
Ikke bare noget du 'synes' kunne være godt, men noget som du virkeligt mener er galt ude i verden eller i folks liv og som altså er værd at gøre noget ved.
Noget du passioneret tror på vil skabe en bedre verden og er værd at stræbe mod.
Det er ikke en garanti, for at du vil lykkes, men det vil hjælpe - og hvis du fejler, så har du i det mindste ikke undladt at forsøge give dit bidrag til at gøre verden til et bedre sted at være.
Så start med at svare på spørgsmålet: "Hvad er din historie?"

0 kommentarer:
Send en kommentar