Michelangelo og den gode brief

“Paint the ceiling to the glory of God and the Heavens, as an inspiration and lesson to his people and so that generations to come will marvel at its wonder” -- Briefen til Michelangelo






Som i tilfældet Wagner kan klassiske værker være inspirerende paralleller for at forstå forskellige aspekter i effektfuld branding.

Netop nu vil AICP gøre opmærksom på deres årlige award show og deadlinen for indsendelser af kreativt og bruger her blandt andre italienske renæssance kunstnere til at illustrere gode cases:




Peters-kirken og det tilknyttede Sixtinske Kapel er guddommeligt inspirerende at se - men ikke røre.

Så man kan måske sige at der findes mere rammende historiske eksempler, hvis man vil tale nyskabende former for brand interaktion og social media strategi.

Faktisk var det jo lidt af en konventional markedsleder tilgang fra Den Katolske Kirke at bygge et ’hub-site’alle skulle komme til.

Det svarer lidt til starten af ´90erne hvor mange ud fra devisen "If you build it, they will come!" postede masser af penge i coporate sites, som man så forventede folk ville lægge vejen forbi.

Den egentlige ‘social media’ tilgang kan siges kom fra udfordrer brandet Protestantismen markedsført af Martin Luther omkring 14 år senere.

Hans social media strategi var en simpel freemium model baseret på deportalisering og distribueret tilstedeværelse, hvor folk faktisk var (vs. én central hub).

Freemium er kombinationen af to niveauer, der normalt er adskilt i en forretningsmodel: Free og Premium.

Det handler altså om en forretningsmodel bygget på at tilbyde et produkt gratis (som man kender det med software, web services, mobil applikationer osv).

Målet er typisk at skabe hurtig udbredelse, trial og interaktion og så give brugerne mulighed for at betale en premium for dem, der ka li' hvad de prøvede.

Hvor den katolske model krævede betaling for aflad, kunne kan som protestant indgå i troen uden brugerbetaling og så senere frivilligt vælge at donere til kirken og håbe på en højere anseelse (men altså ikke som få en garanti for frelse).

Luther brugte Gutenbergs trykkeri-teknologi til at slå sine 95 teser op på vægge og distribuere små bibler skrevet på folkets sprog vs. latin ud til hjemmene og gav på den måde almindelige mennesker en mulighed for et tættere forhold til Gud.

På den måde har Luthers strategi nok flere paralleller til nye sociale medier, der skaber brand interaktion end Michelangelo.

Hvilket dog ikke ændrer på at Michelangelos værker – lidt ligesom en god TVC – stadig kan røre, selv om man ikke må røre dem.

Samtidigt kan Michelangelo historien lære os masse om den gode brief, da den hverken lød 'mal ' eller 'mal loftet i lyse farver' eller 'mal loftet, så det er bedre end andre lofter'...

Der i mod handlede det om at male loftet til Guds ære og anprisning af himlene, som vi ser her over.

Den gode brief har nemlig ikke fokus på formen, men giver et klart billede af, hvad man gerne vil have folk til at føle