“They say that time changes things, but you actually have to change them yourself” -- Andy Warhol Her med årsdagen for Obamas tiltrædelse, er det værd lige at se tilbage på hvordan han vandt og - med Scott Browns sejr i Massachusetts og dermed det tredje guvernørvalg tabt i år for demokraterne - interessant at forsøge at tænke frem mod hvordan Obama vil kunne holde sig i vinder positionen ved midtvejsvalgene og ved det store valg om tre år.
Når Obama endte med at vinde over McCain med mere 10 mio stemmer, var det ikke bare ung, der sejrede over gammel; sort over hvid; ukendt over kendt, men i høj grad også håb over frygt.
Det var rige metaforer over fattige flosker. Det var digital over analog, en organiserende idé i form af "Change" (vs. more of the same) og evnen til at bære det fokuserede budskab ”Yes you can” ud på tværs af en lang række platforme.
Især de interaktive som interaktive medier har spillet en væsentlig rolle i at vinde vælgerne, sådan planner hos IUM, Christina Friis Scharup, har givet en fin analyse af: http://www.frontbox.dk/2008/11/25/obama-online/
Undervejs har der været formidable taler med enkle, relevante og alligevel tankevækkende budskaber som "This campaign is not about me - it's about you." Og allerede tidligt i præsidentskabet har stilen været at være klar i spyttet som med beskeden: "It will never be business as usual again": http://news.bbc.co.uk/2/hi/7951378.stm
Nu kommer forandringer ikke af sig selv - og kan selvklart ikke skabes af Obama ene mand.
Men uanset hvordan man vender og drejer det, står Obama med store udfordringer ift. økonomi, sundhedsreform, krig og klima.
Problemer, der ikke kan løses med kommunikation. Det betyder dog ikke at man behøver forlade den kommunikationsstrategi, der vandt vælgerne i første omgang. Tværtimod kræver det mere fokus end før.
Så skal man alligevel tænke i kommunikation på kort og lang bane her, så kan det essentielle fokus i virkeligheden sammenfattes med "It's the economy, stupid" skiltet som demokraternes chef strateg James Carville i sin tid satte op på væggen i Clintons 'war room'.
Oprindeligt stod der vist faktisk også "and don't forget health care". men med en økonomi og en arbejdsløshed, der lige nu er et sted vi som danskere - selv om vi tror vi har det hårdt - dårligt kan begribe, så handler det i kommunikationen om at holde meget konkret fokus på det nære nu og her.
Altså hvad man vil gøre og hvorfor fx for at folk kan blive boende i deres huse og beholde deres jobs.
Det betyder ikke at man kun skal tænke i kortsigtede taktiske budskaber. Tværtimod så handler det om at holde strategien med at 'det handler om dig' - og her fokusere på dét, der har bred appel og som flertallet kan forholde sig til og håber at kunne holde op med at frygte i morgen.
Og så måske kan demokraterne så også håbe på et come back og en håndsrækning fra den tidligere så loyale støtte - Obama pigen:

0 kommentarer:
Send en kommentar